Værd at vide om omfangsdræn

Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn, er et dræn som lægges rundt om bebyggelsen, for at beskytte mod vandindtrængen fra for højt grundvand, eller meget regnvand. Ved et omfangsdræn beskytter man selve fundamentet, så vandet ikke står og samler fugt, som på sigt vil skade en kælder eller bebyggelsen. Omfangsdrænet, er gravet ned til bunden af fundamentet på huset. Drænet bliver lagt med fibertex omkring og lagt i en perlestenskasse. Fundamentet fores med platonplade og 100-200 mm drænplader. Drænet bliver koblet på en pumpebrønd, som pumper vandet videre ud i kloaksystemet eller ud i en faskine, når den når en for høj vandstand.

Pris på omfangsdræn

Det er svært at give en fast pris på et omfangsdræn, da der er mange faktorer som spiller ind. Det er bla. dybden på fundamentet, størrelsen på huset, hvilken type jord det er, samt tilgangsvejene til projektet.

Kan jeg selv lave omfangsdræn?

Det er muligt at spare nogle penge ved at hjælpe med at lave et omfangsdræn, men det er ikke tilladt at lave det hele selv, og det kan heller ikke anbefales. Der kan dog spares penge ved selv at stå for noget af udgravningen, samt bortkørsel af jorden. Når det gælder udgravningen, er det dog en god idé at få råd og vejledning undervejs, specielt pga. dybden af renden, som ofte kommer ned i 3,5 meters dybde. Der kan derfor være overhængende fare for sammenstyrtning, hvis ikke renden er sikret på forsvarlig vis.

Ved tilkobling til pumpebrønd og kloaksystem/faskine, skal det gøres af en autoriseret kloakmester. Det skal ligeledes dokumenteres. Det er forsikringen for at arbejdet er blevet udført korrekt.

Overfladedræn/linjeafvandingsdræn

Dette er en anden type dræn, som også udføres. Dette er for at undgå store mængder vand på stier, græsplæner, blomsterbede og urtehaver.