Faskine

Hvad er en faskine?

En faskine er en effektiv måde at holde regnvandet væk ved skybrud. Faskinen opsamler på den her måde regnvand fra tage og andre flade områder. Det laves ved at grave ud, på et stort
areal, som vist på billedet til højre, hvorefter der lægges faskineblokke og derefter bundtekstil. Bundtekstilen gør at det kun er vand og ikke snavs, som kommer i faskineblokkene. Vandet løber nu fra taget, ned i en sandfangsbrønd, som benyttes til at sortere snavs fra, så det ikke løber med vandet ned i faskinen.

Hvor stor skal faskinen være?

Det er muligt selv at beregne størrelse på faskinen. Her skal man være opmærksom på følgende: Nedbør, størrelse på areal, type af jord samt fremtidig udvikling af vejr. Prøv beregneren og find ud af hvor stor en faskine som kræves: Beregning af faskine

Hvorfor er faskine en god ide?

En faskine er godt for miljøet. Det skyldes at regnvandet får mulighed for at løbe fra tag, nedløbsrør og ned i faskinen, for derefter at sive stille og roligt ned i grundvandet.

En anden faktor som taler for at få etableret en faskine, er de kommende store mængder regnvand, som kommer
mange steder, specielt i denne kommende tid med vejrforandringer. Med en faskine leder man vandet væk fra huset, og ikke ned i kloaksystemet, som flere steder er presset til det yderste i forvejen.

Økonomisk spares der store beløb på ikke at skulle tilkoble regnvand til kloaknettet. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor store besparelserne er på. Håndværkerfradrag er også muligt at få ved opbygning af faskiner. Se mere på skats hjemmeside her.

Må jeg lave faskinen selv?

Det er tilladt at lave en faskine selv, og udregningerne er forholdsvis simple når, først tallene er kommet ind i tabellen. Man skal blot tage højde for, at der skal en autoriseret kloakmester til for at koble faskinen til kloakken.