Rådgivning om byggeprojekter

Det er blevet mere og mere populært at købe grund for at opføre sit eget hus. På den måde har man mulighed for selv at skabe rammen, om det sted man bruger størstedelen af sit liv. Udvendige arealer ved nybyg, er noget som ofte bliver nedprioriteret, når de sidste budgetter skal lægges for at få det til at hænge sammen. Dog er der en god tommelfingerregel om at, 10 % af husets værdi skal gå til udendørsarealer, simpelthen for at få en synergi mellem hus og have.

Rådgivning om byggeprojekter, hvorfor?

Vi har efterhånden lavet anlæg på en del nybyggeri, og det er tydeligt, at det er de samme fejl eller ubetænksomheder, som bliver begået på de udvendige arealer hos de forskellige byggefirmaer eller hos deres underentreprenører.

Det kan f.eks. være render efter jordvarme, kloak og lignende, som ikke bliver banket ordentligt op, eller som bliver genopfyldt med for dårlige materialer. Det kan være kloakker, som er udført forkert og eventuelt med bagfald, eller bundopbygning til belægninger, der ikke bliver udført på et bæredygtigt underlag med mere.

For os, der kommer til sidst på byggeprojekterne som anlægsgartner, kan vi se, hvor meget disse ting kommer til at koste ekstra både for kunden og entreprenørerne, samtidig med at det koster ekstra tid og arbejde for både hovedentreprenøren og underentreprenøren.

Hos Øland’s kan vi tilbyde følgende indenfor byggerådgivning

Derfor tilbyder vi Jer det bedst mulige forløb gennem jeres byggesag på de udvendige arealer.

  • Vi kontrollerer kloak arbejdet undervejs i processen samt at kloaktegningerne opfylder de lovmæssige krav.
  • Vi kontrollerer de materialer der bliver brugt til genopfyldning i renderne.
  • At kabler bliver forsvarligt gravet i jord.
  • Opfyldning omkring jordvarme-kabler.
  • Vi kontrollerer bundopbygning til diverse belægninger.
  • Vi gennemlæser også tilbud fra andre kloakmestre og anlægsgartnere.

Vi kan også tilbyde at udføre den udvendige kloak og anlægs enterprise. Hvis dette vælges, er ovenstående uden beregning.